Historie
Vores drøm er gået i opfyldelse
…..og om 2 uger repræsenterer vi Danmark ved Europamesterskaberne i Sportsakrobatik som de første i mere end 20 år!
Vi er 3 dedikerede akro-piger fra Roskilde, som efter hård træning, tilbage i december måned kvalificerede os til EM i Luxenbourg som finder sted d. 16-20 april. Den store konkurrence nærmer sig, og på nuværende tidspunkt træner vi 5-6 gange om ugen, og føler os klar til, om kort tid at træde på gulvet, og vise hvad vi har arbejdet så ben-hårdt for.
Træningen kører derud af, mindsettet er på plads, konkurrencedragterne er lige kommet fra skrædderen, Danmarks-tøjet er klart og musklerne har aldrig været større – dog har ønsket om at finde en lokal sponsor desværre ikke været mulig, og vi har fået afslag på alle ansøgninger vi har sendt. Udgifterne i forbindelse med EM-deltagelse er betragtelige, og vi vil derfor være utrolig taknemmelige for ethvert bidrag.
Vi håber du vil støtte os, og ikke mindst heppe på os når det rigtig går løs til EM.
ugeaviser.e-pages.pub/titles/roskildemidtuge/797/publications/975
acro_trio_rgf/

